Quantcast
Channel: Battle of Malta Blog - BOM - Pokerlistings Danmark
Viewing all articles
Browse latest Browse all 43

Battle of Malta fra A til Å

$
0
0

Battle of Malta er nu kun et par et uger væk, og snart vil tusindevis af spillere komme til den smukke ø i Middelhavet for at spille lidt poker og feste.

Som en lille reminder om, hvad Battle of Malta er, så har vi lavet en lille A-til-Å-guide, som kommer hele vejen rundt om turneringen

A for Awards

Ved Battle of Malta bliver der uddelt PokerListings egen pris, PokerListings Sprit of Poker Awards. Det er en pris, som uddeles til de spillere, der ikke kun har haft flotte resultater men også formået at være en inspiration til at få andre til at spille poker.

Årets vindere blev Felipe Ramos, Silje Nilsen og Konstantin Puchkov. De to sidstnævnte vil være til stede til Battle of Malta, mens Ramos er optaget af en anden turnering i USA men vil prøve at nå at komme.

Silje Nilsen3
Silje Nilsen

B for Battle of Malta

Ja, her taler vi om det lidt mere alvorlige slag, som har lagt navn til vores pokerturnering og er en vigtig del af Maltas historie.

Det blev udkæmpet den 8. juli i 1283 ved Grand Harbour, havnen lidt syd-øst for Valletta. En flåde fra storriget Aragonien havde fulgt efter en flåde fra Huset Anjou (angevinerne), og de stødte sammen i et stort slag ved Valletta.

Det slag vandt aragonerne, mens angevinerne mistede omkring 3.500 mænd. Heldigvis bliver pokerturneringen spillet i en mere venlig atmosfære.

C for Cisk

Cisk er den lokale øl i Malta. Som du nok kan gætte, drikkes der en del øl – primært Cisk – ved Battle of Malta.

Det er en almindelig pilsnerøl, der smager godt på de varme sommerdage. Procenten er på 4,2, så man kan godt holde til at få et par stykker af dem indenbords.

Skål!

D for Danmark

Det har været lidt småt med dansk deltagelse i Battle of Malta, primært fordi der ikke er så mange direkte flyafgange fra Danmark til Malta i november. Bedste dansker i turneringen indtil videre er Hans Riisager, der blev nummer 12 i den første udgave i 2012.

hansriisager2
Hans Riisager

I år ventes der at komme flere danske spillere, da NordicBet har haft nogle eksklusive satellitter kun for danskere.

E for Elio Capuccio

Elio er turneringsdirektør ved Battle of Malta, altså den person som har det overordnede ansvar for spillet ved bordene. Han er en meget erfaren turneringsdirektør og styrer spillet med kyndig hånd.

Der er desuden en række floor managers, som assisterer ham under turneringen og sideturneringerne.

F for Fem

Årets udgave af Battle of Malta er den femte i rækken. Turneringen blev spillet for første gang i 2012 og havde 349 entries.

G for Garanti

Igen i år er den garanterede præmiepulje på €500.000. Præmiepuljen er blevet overgået hvert år, og sidste år var der omkring €800.000 i præmiepuljen med over 1800 entries. Vi kan næsten godt garantere, at garantien overgås igen i år.

Med et buy-in på €550 er Battle of Malta en af de lowstakes-turneringer, der byder på mest værdi.

H for Hilton

HotelHiltonMalta2
Hilton Hotel

Lige ved siden af Portomaso Casino ligger det femstjernede hotel Hilton Malta. Faktisk er casinoet en del af hotellet, der også står for de store konferencerum, hvor Battle of Malta spilles.

Flere af spillerne skal bo på Hilton, og de kan se frem til et mere luksuriøst ophold, da hotellet netop er blevet renoveret. Hotellet var i forvejen et af de mest luksuriøse hoteller på Malta.

I for Ivonne Montealegre

Ivonne er turneringens skaber og direktør, og du vil sikkert lægge mærke til den energiske pige fra Costa Rica i løbet af Battle of Malta.

Hvem er bedre til at fortælle om turneringen og de første år end Ivonne selv? Læs vores artikel med hende her.

J for Journalister

Under Battle of Malta vil 13 journalister fra PokerListings levere opdateringer, interviews og video fra turneringen. Man kan følge turneringen live i 6 dage og på 8 forskellige sprog.

Der vil desuden være journalister fra andre medier. Med andre ord bliver turneringen dækket intensivt som ved en EPT eller WSOP.

K for Kulør

Malta weather2
Udsigten fra et hotelværelse på Malta i november.

Selvom kalenderen siger november, så kan du nemt få lidt kulør i ansigtet, når du bevæger dig udenfor Portomaso Casino. Vejret er dejlig mildt i Malta på det tidspunkt af året, typisk på omkring 20-25 grader og solskin.

Der kan komme en byge og lidt dårligt vejr i et par dage, men generelt kan man roligt tage de korte bukser og solcreme med i bagagen.

L for Lavt buy-in

Formålet med Battle of Malta er at give alle, både professionelle og hobbyspillere, oplevelsen af at spille en stor, international turnering til et buy-in, som de fleste har råd til. Buy-in til Main Event er på €500+€50, mens man tilsvarende skal give €5000 for at spille EPT Malta, der spilles præcist samme sted.

Hvis du synes, at €550 stadig er for meget, kan du fortsat forsøge at kvalificere sig via satellitter eller deltage i sideturneringer, hvor buy-in er helt ned til €100.

M for Maria Ho

Den amerikanske pokerpige Maria Ho har været vært for turneringen de seneste to år, og er det igen i år. De to første år var Kara Scott værtinde, men turneringen kolliderede med hendes arbejde ved WSOP Main Event.

Maria Ho har været en fuldgod erstatning – ikke kun er hun en fantastisk god pokerspiller, men hun er også sjov, venlig og professionel.

Se Maria Hos 5 grunde til at spille Battle of Malta her.

Maria Ho party
Maria Ho er klar til poker og fest igen i år.

N for Nicodemo Piccolo

Italienske Nicodemo Piccolo blev den første vinder af Battle of Malta i 2012. Han er en pensioneret anæstesilæge, som var vant til at sidde og vente på, at hans patienter faldt i søvn. Det samme gjorde han i Battle of Malta, hvor han ventede tålmodigt på de gode kort og spillede dem rigtigt.

Han har siden hen deltaget i BOM flere gange, hvor han opnåede en 3. plads i Siege of Malta i 2013 og en 5. plads i Deepstack Turbo i 2014.

O for Oplevelser

Når du ikke er på casinoet eller til fester, så tag da lige ud og oplev lidt af Malta. Du kan f.eks. tage til hovedstaden Valletta, der er helt unik med sine mange seværdigheder, den gamle fæstning Mdina med den smukke udsigt ud over Malta eller måske Den Blå Lagune på Comino.

Du behøver endda ikke gå så langt for at opleve noget. Du kan bare gå ned på strandpromenaden i St. Julian’s og så gå den godt tre kilometer lange tur langs vandet til spidsen af Sliema.

Se her hvilke oplevelser og seværdigheder, som Malta også byder på.

P for Portomaso Casino

Portomaso Casino er et af Maltas mest kendte casinoer. Det har været vært for Battle of Malta siden 2012, og turneringer som WPT og EPT har også været forbi.

Portomaso
Portomaso-tårnet, hvor casinoet ligger i kælderetagen.

I casinoet finder man alle de kendte casinospil som blackjack, roulette, baccarat, slots og selvfølgelig poker. Der vil nok være venteliste på at komme til at sidde ved et cashgame-bord under Battle of Malta, men hvis du er til cashgames er der masser af action at komme efter på Portomaso Casino.

Q for Qualifiers

Som altid har det været muligt at kvalificere sig til Battle of Malta via online qualifiers. I år har bl.a. 888poker, partypoker og NordicBet budt på satellitter til turneringen, hvor man kunne kvalificere sig for helt ned til 1 cent.

Hvert år er der mange hundrede spillere, som har kvalificeret sig via qualifiers, og flere af dem har kunnet veksle et buy-in på et par euro til en gevinst på flere tusinde euro.

R for Rekord

Sidste år slog Battle of Malta sin egen rekord som den største pokerturnering på Malta nogensinde med 1.804 entries. Faktisk har BOM sat Malta-rekord hvert år siden starten i 2012, og mon ikke der bliver sat endnu en rekord i år.

Battle of Malta havde også rekorden som den største enkeltstående turnering i Europa, men de norske pokermesterskaber snuppede den rekord sidste år med lidt over 1.900 spillere.

S for Sideturneringer

Hvert år byder Battle of Malta på en række sideturneringer, og efterhånden har det udviklet sig til en mindre pokerfestival. Den næststørste turnering er €275 Siege of Malta Second Chance, og hvis du har den store pengepung med kan du deltage i €1.320 Grandmaster High Roller.

Optimized NWM BOMtrophies2015 2
Du kan også vinde et af disse flotte trofæer i sideturneringerne.

Poker er mere end bare Hold’em, derfor er der også en €275 PLO Knight Crusaders-turnering og en €110 Crazy Pineapple. Glem heller ikke €88+€8 Win the Button og €330 Deepstack Turbo samt IPC (Israeli Poker Championship) After Battle Turbo om mandagen.

Sidst, men ikke mindst, vil der være en blackjack-turnering med Betsafe som sponsor.

T for Trofæer

Tempelridderne var en del af Maltas fortid, og nu er de en del af nutiden som pynt på trofæerne til Battle of Malta. De sidste par år har vi haft nogle flotte trofæer, der nok skal pynte på kaminhylden derhjemme.

Der er trofæer til de tre bedste i Main Event, mens der også er et flot trofæ til vinderne af sideturneringerne.

U for Unik

Ja, Battle of Malta er en unik oplevelse. Ikke kun på grund af de mange spillere, men også på grund af den venlige og festfyldte atmosfære.

Bubble boy BOM2
Atmosfæren er afslappet ved Battle of Malta.

Folk kommer selvfølgelig for at spille poker men også for at have det sjovt. Ofte oplever man spillerne på en helt anden måde til festerne end ved pokerbordet, så se frem til et par sjove dage ved pokerbordet og nogle endnu sjovere nætter med fester.

V for VIP

Som deltager ved Battle of Malta er du en VIP, uanset hvor lavt buy-in er. Derfor er der altså flere eksklusive fester. I år er der hele seks fester på programmet, og der er noget for enhver smag.

Vi lægger ud med en sjov karaokeaften onsdag med deltagelse af Maria Ho, og så gælder det tre tempofyldte fester med velkomstfest torsdag, All-in Friday på den eksklusive Club 22, og så den officielle VIP-fest om lørdagen på Sky Club.

Søndag chiller vi med After Battle Prosecco Breakfast og Pool Party på Hilton.

W for Web

Du kan følge Battle of Malta på vores websites. Der vil være liveblog på vores engelske side pokerlistings.com og selvfølgelig også på vores danske side.

Om søndagen og mandagen vil man desuden kunne se livestream på vores hjemmeside.

X for Xatt

Xatt er det maltesiske ord for ”strand”, så du vil måske støde på det nogle steder. Der er en strand i St. Georges’ Bay, kun ti minutters gang fra Portomaso Casino. Der er stadig folk, som bader i november, selvom det selvfølgelig ikke er så varmt som om sommeren.

Mange går også i vandet direkte fra klipperne, f.eks. ved Hilton-hotellet, og man vil sikkert se mange ligge på klipperne og tage sol. Se vores blog om strande og badning på Malta her.

Y for Yacht

Lige ved siden af Portomaso Casino ligger Portomaso Marina, hvor der ligger en masse lækre både fortøjet. Det er muligt at leje en yacht med tilhørende kaptajn, så hvis du vil en tur ud på Middelhavet kan du gå en tur forbi marinaen.

Z for Zzz

BOM from above
Det tager tid at gå fra 1800 spillere til en vinder af Battle of Malta.

Hvis du har spillet pokerturneringer før og gået dybt, så ved du sikkert godt, at de kan vare et godt stykke ud på natten. Det har også været tilfældet for Battle of Malta, og i 2014 måtte finalebordet endda stoppes før tid, da det ikke blev afgjort inden casinoets lukketid klokken 5.30 om natten.

For at undgå de lange dage er levels lidt kortere end i 2014, og desuden er finalebordet nu rykket til mandag for at få tid til at få afviklet det på ordentlig vis. Så bliver der også plads til at feste og få lidt søvn.

Æ for Æsler

Ja, der er masser af donks med til Battle of Malta. Der er mange hobbyspillere med i turneringen, blandt andet en del italienere som spiller ret tåbeligt og en del nordmænd, som ikke har så meget erfaring med live poker.  

Ø for Ø

Malta er navnet på hovedøen i republikken Malta. Der er to andre beboede øer i Malta, Gozo og Comino. Der bor omkring 450.000 mennesker på et areal, der er på størrelse med Als, så du vil nok opleve Malta som en tætbefolket ø.

Å for År 2016

Battle of Malta 2016 bliver endnu et brag. Det kan vi godt love. Vi ses i år eller til næste år!



Besøg www.pokerlistings.dk

Viewing all articles
Browse latest Browse all 43

Latest Images

Trending Articles





Latest Images